søndag den 4. januar 2015

Biotop - 4 - Opgave





  • Har valgt at arbejde med biotop 4 opgaven ud fra en kulturhistorisk og æstetisk vinkel, med overskriften: “Stenalder.”



  • Målgruppen er elever i 1. klasse, men aktiviteterne kan også bruges til andre aldersgrupper og bygge bro mellem skolefaglige fag som historie, værksted og teknik og billedkunst.




  • De didaktiske overvejelser tager delvist udgangspunkt i modellen om æstetisk virksomhed beskrevet i bogen “Plant et Værksted.” Kort sagt er essensen, at bearbejdede indtryk skaber grobund for at skabe nye egenartede æstetiske udtryk, hvilket afprøves i opgaven:






  • I biotopen leder vi efter ege-, linde- og elletræer, som man skulle have brugt til at fremstille stammebåde af. Vi finder kun egetræer - og bøgetræer, som, på grund af deres evne til at udvide sig blev brugt til at flække store sten med.


    Bøg
    Eg

  • I biotopen finder vi sten, muslinger og sneglehuse som vi tager med hjem og vasker. Vi laver forenklede stenøkser og snakker om at spise muslinger, hvordan de skal renses og hvordan man ser om de er gode nok til at spise. Vi snakker også om at der har været en muslingefarm i vandet udfor biotopen - og om at der har været målinger, som viser at muslinger er med til at rense vandet.



  • Dette projekt er delvist fuldført i tråd med modellen om den “æstetiske virksomhed.” Der skrives “delvist fuldført,” da produktet - i dette tilfælde fremstillingen af idéen om en stenøkse - er et egentligt produkt, og ikke en æstetisk bearbejdning af en stemning; snarere en variation over tema. Alligevel er projektet velgennemført og eleverne har sanset med hænder, øjne og næse; eleverne har fået teori serveret praktisk - det historiske er altså ikke kun fiktiv undervisning, men i dette tilfælde erfaret og sanset.


  • I kommende netperiode vil jeg gerne mere ud i - og under vandet. Vil gerne lave projekter der indeholder fisk og tang, både til at spise og til at studere. - Har netop reserveret Ole G. Mouritsens bog om tang og leder efter billige waders...



lørdag den 3. januar 2015

Musvågen

Der er ingen ugler i mosen, men musvåger i biotopen!


Projekt Dukke 2.0

Der er gang i Gepettos værksted, hvor der langsomt pustes liv i dukken:


De bevægelige dele er bygget op af plastrør, hovedet sidder fast på
en gennemgående pind og kan derved drejes og livagtiggøre dukken.
Det er med vilje at dukkens ansigt er så abstrakt, så kan den bruges til 
forskellige roller og styrker barnets fantasi, både som tilskuer og som
dukkefører. 

-

Der bliver syet bukser og trøje til den andaluciske fårehyrde:


Snart kan løjerne begynde:


Der fremstilles et transportabelt "bagtæppe" til dukketeateret, så forestillingerne kan opføres forskellige steder og samtidig bruges som opbevaring og transport af dukken: 


Dukken - og teateret - har premiere på stuegulvet:


Seneste forsøg udi tilegnelsen af nye tekstile færdigheder og teknikker er: strikning! Min søn og jeg er forhåbentlig ved at strikke en poncho til den andaluciske fårehyrde: