lørdag den 14. februar 2015

Biotop 6: Spiring/Re-grow

Har i en periode arbejdet med to vidt forskellige naturfænomener: Den ene var solformørkelsen den 20. marts; et ret eksklusivt og sjældent forekommende naturfænomen, det andet er spiring/re-grow; starten af en plantes liv, og forklaring på vækstprocessen. 
Det er to vidt forskellige naturfænomener, der begge virker forklarende i hvert sit univers, og arbejdet med dem vil forhåbentlig akkumulere en lyst til at erhverve sig mere viden.

I følgende tekst og billeder viser jeg eksempler på arbejdet med spiring; et arbejde der understøtter Elfströms udsagn: "...hverdagen indeholder masser af fænomener, der hører til inden for det naturvidenskabelige område." (Elfström, 2012 s. 7)



Inspireret af foråret - den livgivende fornemmelse som synet af de lysegrønne knopper på træer, buske og blomster giver - undersøger vi planternes liv, primært spiringen.



Bønnespirernes udvikling er et meget nemt, hurtigt og tydeligt billede på spiring; en lyn-proces som kan følges på tæt hold; de spirer i løbet af 1-2 dage når de holdes fugtige. Oven i købet er de små babyplanter spiselige.



En anden nem måde at studere planter og vækst på er ved at dyrke klassisk karse. Det er meget simpelt og kan gøre med helt små børn, her en heller ingen jord involveret, så det kan gøres på køkkenbordet.



Spiringen kan også let anskueliggøres ved at placere en avocado-sten i et glas vand. Her vil starten af spire-processen kunne følges i slow-motion, og det vil fremhæve forskellen på planters tidsmæssigt forskelligartede spiringsforløb.


Et andet forløb, der kunne bevæge sig omkring naturfænomenet "spiring", er det der kaldes "re-grow", hvor man tager en afskåret grønsag og får den til at gro videre. I dette tilfælde er det en simpel rest af stokken fra et salathoved der placeres i vindueskarm i en skål med lidt vand. - Ved siden af ses chili- og citronkerner der tørres inden såning.

Allerede efter to dage ses hvor potent den afskårne salat-stok er, det er spændende at følge og den vokser virkelig hurtigt.
I forløb som disse er der god mulighed for at iagttage børn agere videnskabsmænd, lade dem formulere med egne problemformuleringer, egne observationer, hypoteser og fremskaffe egen empiri. (Elfstöm, 2012, s. 10) Pædagogens observationer i denne proces er med til at danne grunden til videre forløb.

Salaten har sænket vokse-tempoet lidt, vi prøver at plante den over i en potte med jord og venter spændte på udviklingen.



Hypotesen er at salathovedet vil regenere sig selv, så vi på sin vis kan spise det en gang til.


Vi prøver samme forsøg som ovenfor, bare med de små stykker der sidder nederst på forårsløget sat i vand, indtil en vækst i bladene observeres.


Dernæst dannes et diminutivt rodnet og planterne er klar til at blive gen-plantet.


  • I ovenstående projekt har man som pædagog primært brug for at vide lidt om kerner, frø og planter. Man kan også grave dybere og sætte sig ind i emner som fotosyntese og så videre, men med børnenes egne undersøgelser som kick-starter for dialog i børnegruppen, - eller med pædagogen - serveres viden om hvad der optager barnet, samt om hvordan samarbejdet børnene i mellem foregår, hvilket kan være med til at optimere fremtidigt projektarbejde. (Elfström, 2012, s. 52) 
  • Hvis man skal tale om hvilke arbejdsformer, der gavner indlæringen, skal det nævnes, at først og fremmest de relationer vi indgår i, har uvurderlig betydning for hvad vi lærer. (Fantastiske Forbindelser, René Kristensen, Dafolo, 2006) Ydermere er det til stor gavn for barnets indlæring at det får ejerskab i processen, og at det får mulighed for at lege viden ind. Der ud over er det til stor gavn, at barnet kan mærke at pædagogen/ underviseren selv har interesse i materialet.
  • For at sikre ejerskabet i ovenstående projekt kunne man få børnene til selv at medbringe kerner og lignende - eller i det mindste lade dem udføre så meget af det praktiske som muligt, samt lade dem komme med egne hypoteser og eventuelle løsningsforslag.
  • Børnene kunne fotodokumentere projektet med iPads, skrive tekster om forløbet, tegne planter og fantasi-gevækster eller de kunne presse og tørre planter.
  • Forløbet lægger op til videre botanisering, til dyrkning af større arealer, man kunne rykke udendørs og lave nyttehaver og man kunne tage på udflugter til botaniske haver eller naboens grøftekant. Spiringen er kun begyndelsen, bagefter kommer selve væksten, blomstringen, befrugtningen, høsten og måske plantens død: Det er indgangen til at forklare naturens cyklus - og det er sjovt, nemt og det kan nærmest ikke gå galt...

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar